Generalforsamling 2024

Der er afholdt generalforsamling i Sandvejens natur- og kulturarvsforening mandag den 20. maj 2024 kl. 14.00-16.00, Kolonien Ulvshale Strand, Sandvejen 40.

Mike Ameko Lippert
generalforsamling 2023

Der er afholdt generalforsamling i Sandvejens natur- og kulturarvsforening mandag den 29. maj kl. 15.00-16.30, Kolonien Ulvshale Strand, Sandvejen 40.

Mike Ameko Lippert
Generalforsamling 2022

Der er afholdt generalforsamling i Sandvejens natur- og kulturarvsforening mandag den 6. juni kl. 15.00-16.30, Kolonien Ulvshale Strand, Sandvejen 40.

Mike Ameko Lippert
Byrummonitor: Sommerhusbeboere på Møn er skuffede: Bevarende lokalplan vil efterlade planmæssig ø med mulighed for over otte meter høje feriehuse

Processen om en bevarende lokalplan for et sommerhusområde på Ulvshale på Møn har fået en skuffende drejning for de ellers positive beboere. En grund midt i området vil nemlig ikke være omfattet af bestemmelserne for den bevarende lokalplan, og her lægger ejeren op til nedrivning og nybyggeri. Læs mere her.

Mike Ameko Lippert
Ugebladet for Møn: Ny forening på Sandvejen i Ulvshale sætter fokus på fremtiden for tidligere hotel

I forbindelse med Vordingborg Kommunes igangværende proces med at få udarbejdet ikke mindre end hele fire bevarende lokalplaner for henholdsvis sommerhusområderne i Ulvshale samt Nyord har en gruppe sommerhusejere på Sandvejen dannet foreningen Sandvejens natur- og kulturarvsforening med det formål ”at medvirke til dels at bevare, genskabe, og udvikle og dels at formidle Sandvejens særegne kulturarv, herunder at sikre høj arkitektonisk kvalitet og bygningskulturelle værdier i samspil med rekreative værdier og høj naturkvalitet”.

På grunden Sandvejen 27 ligger imidlertid et bygningskompleks, som tilsyneladende ikke vil blive omfattet af nogen af de kommende lokalplaner, idet lokalplan nr. E 15.09.01, feriehuse på Ulvshale med et efterfølgende kommuneplanstillæg omfatter det tidligere Hotel Kongens Ø, hvilket tilsyneladende vil komme til at betyde, at netop disse mildest talt faldefærdige bygninger ikke vil blive omfattet af nogle af de nye bevarende lokalplaner.

Det tidligere Hotel Kongens Ø har igennem tiden både huset en Europahøjskole, et flygtningecenter samt et behandlingshjem ligesom ejerkredsen også har undergået ændringer, men en økonomisk krise i Danmark i 2008 satte en foreløbig stopper for de daværende planer for hotellet. I de mellemliggende år har Kongens Ø undergået et kraftigt forfald – samtlige ruder er smadrede, inventar er ødelagt og for en stor dels vedkommende slæbt ud i gården og en række tagplader er hullede og sandsynligvis asbestholdige, hvilket ikke kan undgå at lede tanken hen på risikoen for miljøskadelig påvirkning af naturen. Rent bortset fra at de nærmeste naboer til Kongens Ø ikke just bryder sig om synet af denne ”øjebæ” frygter man også for nedstyrtningsfare ligesom man flere gange har været vidne til såkaldte ”teknofester” og lignende om natten.

I forbindelse med udarbejdelsen af de nye lokalplaner er det således et meget stort ønske fra den nystartede forening, at man på en eller anden måde får inddraget problematikken omkring Sandvejen 27 i processen, således at man får en helhedsløsning for hele det naturskønne område og således at undrende forbipasserende ikke for fremtiden skal spørge ind til den mildest talt faldefærdige ejendom. Foreningens dialog med ejendommens nuværende ejer og kommunen er god, men ifølge formand Mike Ameko Lippert vil der nok være behov for at få politikerne i Vordingborg kommunes plan- og teknikudvalg mere på banen og nærmere i tale i den kommende tid, hvor et kommende kommunalvalg er nært forestående om godt 100 dage.

Det er Sandvejens natur- og kulturarvsforenings intension at formulere foreningens bud på et overordnet formål for den bevarende lokalplan for området samt at beskrive bevaringsværdierne i hovedtræk og man ønsker i den forbindelse at undgå at Sandvejen 27, Kongens Ø, kommer til at ligge nærmest som en ø mellem de øvrige smukke og gamle sommerhuse på Sandvejen – man ønsker med andre ord at anlægge et helhedssyn på området og de naturhistoriske værdier samtidig med at den enkelte sommerhusejer skal kunne udvikle sin ejendom og set i den sammenhæng har man et meget højt ønske om, at der politisk tages en eller anden form for beslutning om Kongens Ø´s fremtid.

Det ender således nok ikke med kun at blive Feriehusprojektet i Hjelm Bugt, Cabaretgrunden i Stege, men nu også fremtiden for det tidligere Hotel Kongens Ø i Ulvshale der kan blive en såkaldt ”varm kartoffel” i valgkampen frem mod kommunalvalget d. 16. november i år.

Kilde: https://www.e-pages.dk/ugebladetmoen/294/

Mike Ameko Lippert
Generalforsamling 2021

Der er afholdt generalforsamling i Sandvejens natur- og kulturarvsforening mandag den 24. maj kl. 15.00-16.30, Kolonien Ulvshale Strand, Sandvejen 40. Referat kan læses her.

Mike Ameko Lippert