FORMÅL
Foreningens navn er “Sandvejens natur- og kulturarvsforening”.
Enhver ejer af en ejendom med adresse på Sandvejen har ret til at være medlem af foreningen.
Foreningens formål er:
1) At medvirke til dels at bevare, genskabe og udvikle og dels at formidle Sandvejens særegne kulturarv og naturarv, herunder at sikre høj arkitektonisk kvalitet og bygningskulturelle værdier i samspil med rekreative værdier og høj naturkvalitet.
2) At varetage medlemmernes fælles interesser, herunder at repræsentere medlemmernes synspunkter overfor offentlighed, myndigheder, grundejerforeninger eller kulturinstitutioner, dog således at det enkelte medlem også har ret til selv at varetage sine rettigheder som grundejer.